Børnemassage & børnebehandlinger
Mange børn oplever i dag træthed, ømhed og smerter i kroppen. Hverdagen kan være fyldt med indtryk, krav og aktiviteter – både i børnehave, skole, SFO og fritidsliv. Det kan gøre det svært for kroppen og nervesystemet at finde ro.
Børnemassage giver dit barn mulighed for at komme helt ned i tempo, slippe tankemylder og mærke sig selv i trygge og rolige rammer. Behandlingen er blid, nænsom og tilpasset barnets behov.
Nogle børn reagerer på belastning ved at få svært ved at falde i søvn, blive mere følsomme, få kortere lunte eller have sværere ved at koncentrere sig. Andre oplever fysiske symptomer som hovedpine samt smerter i nakke, skuldre, ryg eller lænd.
Stress, træthed og spændinger er desværre ikke kun noget, voksne kæmper med – mange skolebørn mærker det også i kroppen.